Mottaker: | JOHAN HERMAN THORESEN |
Datering: | 21. mai 1875 |
Sted: | MÜNCHEN |
Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||||
|
| xml, pdf, epub, kindle | ||||||||||||
Om verket | ||||||||||||||
Les mer om brevene |
![]() Faksimile |
Kære svoger!
Som sædvanligt har jeg nølet temmelig længe med at besvare
dit sidste venlige brev med deri indlagte veksel. Modtag nu min tak herfor ligesom for de tilsendte
Anschjos, der var af den fortrinligste beskaffenhed og som har smagt os fortræffeligt.


I begyndelsen af måneden flyttede vi ind i vor nye bolig, hvor vi bor hyggeligt, smukt og rummeligt, og hvor det til enhver tid vil være os kært at se dig som gæst. Gør nu blot alvor deraf! Her på stedet lever
mange
landsmænd, og jeg finder luften hernede langt friskere og mere styrkende end i Dresden, en naturlig følge af Alpernes nærhed.

![]() Faksimile |
Tør jeg nu bede Dig om den sidste tjeneste som kommissionær ved at indbetale 5te og 6te termin af mine
sporvejsaktier og ved lejlighed sende mig interims-beviserne? Du tiltræder nu vel snart dit
nye embede og det er derfor min agt at henvende mig til boghandler Lund med forespørgsel om han mod en passende
godtgørelse vil hæve og sende mig min gage, o. s. v; han er Hegels kommissionær og derfor vilde det være meget bekvemt for mig om jeg fik ham til at besørge mine anliggender;
han roses af Hegel som en særdeles punktlig og pålidelig mand.



![]() Faksimile |
Gagetillægget for mig gik da ikke igennem. Jeg kan også være det foruden. I Sverig og Danmark har man forøvrigt vist sig noblere. Fra det kgl theater i Stockholm har man
for «De unges forbund» sendt mig et extrahonorar på 1000 kroner, og
fra København meddeles mig at
theaterchefen har hos
kultusministeriet andraget på at der for «Hærmændene» bevilges mig dobbelt honorar, hvilket også allerede skal være indrømmet. Sidste dag jeg var i Dresden modtog jeg et meget venligt
egenhændigt brev fra kong Oskar; af
en notits i «Morgenbladet» ser jeg at han også skal have tildelt mig en
guldmedalje; men herom indeholder kongens brev intet. Hvorledes hænger det sammen hermed?







![]() Faksimile |

Sigurd er nu elev af det
kgl: Maximilians-gymnasium, hvori han efter vel
bestået prøvelse var så heldig at blive optagen i næstøverste klasse uagtet optagelsen i denne allerede skulde være sket i Oktober forrige år.
Thomas har efter vor afrejse været syg i Dresden; men befinder sig nu bedre. Det er hans agt at rejse til
Fredriksværk.




Med de bedste hilsener fra os alle og med håb om snart at høre fra Dig, enten fra Kristiania eller fra din
embedsgård, tegner jeg mig

din altid hengivne
Henrik Ibsen.